Fire nye teknologier

Projektet vil udvikle fire nøgleteknologier, der kan implementeres på de almindelige trykkelinjer, hvor emballagefilmen alligevel skal dekoreres.

Den ene teknologi er at kunne plasmacoate filmen, så den opnår den nødvendige tæthed, til at beskytte fødevarerne. Dette skal ske ved almindeligt atmosfærisk tryk og med udstyr som i forvejen anvendes på trykkerier.

Den anden teknologi er at gøre PET-film, som ofte anvendes ved plasmacoating, svejsbar på almindelige pakkelinjer. Dette skal også gøres på trykkeriet, hvor der påføres et tyndt svejselag lige netop på de steder, filmen skal svejses.

Den tredje teknologi er at indsamle de brugte emballageposer, få disse vasket/renset og ikke mindst blæse nye tynde film af rPET.

Den fjerde ”teknolog” består i udvikling og anvendelse af en egnet teststrategi til at undersøge og vurdere, at der ikke sker afsmitning af stoffer i sundhedsskadelige mængder, når materialet anvendes til fødevarer.

Oversigt